Det Store Spil om København

Den svenske spil producent, We Are Sailing, havde stor succes med Byspil i Sverige og havde et ønske om at komme ind på markedet i Danmark, med et spil om København. Jeg havde netop afsluttet et job hos den hurtigt voksene avis virksomheden Media Planet og havde der igennem fået stor erfaring med konceptudvikling, salg og medieflader så de spurgte om ikke det var noget for mig. Jeg fik frie hænder i forhold til design, partnere, distribution så længe jeg sikrede projektet god opbakning både engagements mæssigt såvel som økonomisk.

Jeg fik hurtigt skabt et samarbejde med den meget dygtige designvirksomhed Hello Monday og defineret en lang række spændende københavner-brands, -virksomheder og -institutioner som alle kunne være potentielle samarbejdspartnere.

Igennem tre måneder lykkes det mig at skabe platformen for spillet og resultatet blev Det Store Spil om København, som med Launch arrangement på D'angleterre og i kødbyen og salg i byens førende design og bogbutikker må siges at være en succes.

Der er i dag solgt mere end 8000 spil i butikker som Normann Copenhagen, Paustian, Magasin, Henrik Vibskov, Arnold Busck og mange flere.